Pendlerbroen på konference i New York

Pendlerbroen har fået optaget et Paper på The International Conference on E-learning – en konference i New York 13. – 15. Juni 2018. Paperet omhandler Tagging og vedrører delaktiviteten i projektet: Fremtidens digitale klasserum. Projektet har udviklet en prototype til en applikation som assisterer en producent af et OER-materiale (Open Educational Ressources) som mærker op, distribuerer og gør ens materiale lettere at finde via almindelige søgemotorer. Fokus i Paperet er på hvordan teknik kan anvendes i uddannelsesmæssig sammenhæng nu og for fremtiden.

Se programmet her – under d. 15. juni session 5B.

Advertisements

Pendlerbroen – nu som podcast

I “det digitale klasserum” har projektet arbejdet med didaktisk design, tagging og øjenkontakt i forbindelse med at bedrive undervisning via digitale værktøjer, når undervisningen skal formidles ud over det fysiske klasserums rammer.

Podcasts er et medie, som der også arbejdes med som et aktivt værktøj.

Hør her Charlotte Heigaard, UCN, Stefan Nielsson fra Högskolan Väst og Anders Rask fra UCN fortælle om projektet og specielt arbejdet med Det digitale klasserum.

Vellykket afslutningskonference i Pendlerbroen

Pendlerbroen afholdt afslutningskonference den d. 16. – 17. maj 2018. Fokus var rettet mod uddannelse til fremtidens grænseløse arbejdsmarked. Det handlede om virksomheders fremtidige kompetencebehov og krav til mobilitet og matchet mellem de studerende og virksomheder.

Der var mange spændende oplæg om kulturforståelse, et kig ind i fremtidens arbejdsmarked ud fra en demografisk udviklingspunkt samt ikke mindst forholdet mellem arbejdstager-arbejdsgiver i fremtidens arbejdsmarked.

Se programmet her

Du kan se programmet for både key notes og workshops her

Seminar0378.JPG

 

Vellykket Quick Match 6

Onsdag d. 18. April afholdte Pendlerbroen sit sidste Quick Match-arrangement for 14 virksomheder, hvoraf ca. 50 studerende var fremmødt. Det blev et af de bedste arrangementer i Quick Match-regi og vi krydser fingre for, at der bliver indgået mange gode praktikaftaler. Det betyder bl.a. at Pendlerbroen overgår vores egen målsætning om at sikre min. 75 indgåede aftaler i løbet af projektets levetid.

Invitation til Quick Match 6

Pendlerbroen afholder Quick Match 6 onsdag d. 18. april 2018 kl. 10.00 – 14.00.
Arrangementet foregår på UCN Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV i Auditorium 3.0.25
Vores studerende på Digital konceptudvikling, datamatiker og webudvikling starter deres praktikforløb i efteråret 2018. Her får du mulighed for at matche din virksomheds behov med de studerendes kompetencer.
Kontakt Charlotte Heigaard Jensen på chje@ucn.dk for nærmere oplysninger.

invitation til QM6-1.jpg

Pendlerbroen på konferencen: Vejen til et større arbejdsmarked.

Anders Rask (UCN) fra projekt Pendlerbroen deltog med et indlæg på konferencen: Vejen til et større arbejdsmarked arrangeret af Interreg ÖKS der blev afholdt d. 1. februar 2018. Konferencen havde til formål at øge interessen for at søge finansiering til projekter med fokus på beskæftigelse.

Anders fortalte om Det digitale klasserum – en af projekt Pendlerbroens delaktiviteter, som understøtter digital pendling på tværs af grænser.

Læs mere om konferencen og se præsentationen her

Du kan læse mere om Det digitale klasserum her

Veloverstået QuickMatch 5 på Sofiendalsvej

Mandag d. 6. november 2017, kl. 10-15 afholdte Pendlerbroen den femte QuickMatch, hvor teknologistuderende og 18 virksomheder inden for grafisk design, programmering og multimediedesign mødtes for at opbygge relationer og indgå praktikaftaler.

Det første punkt på programmet var, at de enkelte virksomheder præsenterede sig selv, deres forestående opgaver, erfaringer med tidligere praktikanter samt forventninger til kommende praktikanter.

Efter frokostpausen begyndte selv matchmakingen, hvor de studerende kunne besøge de forskellige borde og møde de enkelte virksomheder med henblik på forhåbentlig at indgå en praktikaftale og afklare forventninger og ønsker til praktikaftalerne.

Den sidste runde af QuickMatch finder sted i foråret 2018, hvor studerende og virksomhederne igen får mulighed for at møde hinanden, blive klogere og mere afklaret og finde drømmepraktikken.